Tampax TSS og tamponer


TSS og brug af tamponer


Toksisk Shock Syndrom (TSS) er en sjælden, men alvorlig lidelse. Den skyldes bakterien Staphylococcus aureus, som er hyppigt forekommende i næse og skede. TSS forekommer hos både mænd, kvinder og børn. Cirka halvdelen af alle tilfælde forekommer hos menstruerende kvinder og piger. TSS i forbindelse med menstruation forbindes med brug af tamponer. Det forekommer hyppigere hos teenager og kvinder under 30 end hos ældre kvinder. Det er vigtigt at opdage sygdommen og komme i behandling så tidligt som muligt.

Symptomer

TSS kan opstå under menstruationen eller kort efter. Det kan hurtigt ændre sig fra forkølelseslignende symptomer til alvorlig sygdom, som kan være dødelig. Se symptomerne for TSS nedenfor, det er dog ikke altid, at alle symptomerne er til stede:
  • Høj feber
  • Opkast
  • Diarre
  • Udslet som ligner solskoldning
  • Svimmelhed
  • Muskelsmerter
  • Besvimelsesanfald eller nær-besvimelsesanfald, når man står op
  • Hudafskalling kan forekomme i de senere stadier af sygdommen.
Hvis du har et eller flere af disse symptomer, skal du straks:
  • Fjerne tamponen
  • Søge læge
  • Fortælle din læge, hvis du har brugt en tampon og er nervøs for, at du har TSS
Hvis du en gang har haft TSS, kan du få det igen. Du bør tale med din læge, inden du bruger tamponer, hvis du har haft symptomer på TSS.

Hvis du har et eller flere af disse symptomer, skal du straks fjerne tamponen, skifte til et bind og gå til lægen. Fortæl at du har brugt tampon og er bekymret for TSS. Hvis du har haft symptomer på TSS for nylig, skal du tale med din læge før du bruger tamponer igen.

Sådan kan du reducere risikoen for TSS (Toksisk Shock Syndrom)

Du kan reducere risikoen for at få TSS i forbindelse med menstruation ved mindst en gang om dagen under menstruationen at bruge bind i stedet for tamponer og ved at bruge en tampon med mindst mulig sugeevne til at klare dit behov. Du kan også reducere risikoen for TSS i forbindelse med menstruation ved at undlade at bruge tamponer.

Den korrekte måde at bruge tamponer:
  • Husk at vaske hænder, både før og efter du sætter tamponen op og fjerner den igen.
  • Du bør skifte tampon for hver 4 til 8 timer.
  • Sørg for at bruge en tampon med mindst mulig sugeevne til din menstruation.
  • Fjern altid den brugte tampon, inden du sætter en ny op.
  • Sørg for at fjerne den sidste tampon, når din menstruation er slut.
  • Tamponer er kun fremstillet til at absorbere menstruationsvæske. Brug ikke tampon i forventning om at få menstruation eller til at absorbere anden udflåd fra skeden.
  • Hvis du ønsker at bruge produktet om natten, kan du gøre det, hvis du sætter en frisk tampon op lige inden du går i seng og fjerner den igen, så snart du er vågnet. Du bør aldrig bruge en tampon i mere end 8 timer.
 
TSS og tamponer
Tampax®